Frølundvej 41, Hammerum, 7400 Herning
+45 2124 9664

Spinning: Nye tider og nye hold fra i morgen mandag den 26/10

Spinning: Nye tider og nye hold fra i morgen mandag den 26/10

Kære spinningsdeltager,

Pga af de nye Corona-restriktioner, som har begrænset deltagerantallet på hvert hold til 9, så har vi nu oprettet 2 nye hold samt flyttet tidspunktet for flere af de eksisterende hold. 

BEMÆRK, at disse ændringer gælder allerede fra i morgen – så tjek gerne din tilmelding.

Pga af det lave antal deltagere pr hold, så skal jeg meget kraftigt opfordre til, at man kun tilmelder sig såfremt, man rent faktisk forventer at deltage, og at man sletter sin tilmelding hurtigst muligt, hvis man bliver forhindret. 

Denne opfordring er givet dels for ikke at “spilde” en plads, som kunne være benyttet af en anden og dels for, at instruktørerne ikke skal køre med halv-tomme hold, fordi mange melder fra lige i sidste øjeblik.

Flere hold og ændreder tider:

Vi har oprettet 2 nye hold, så der nu er to hold hver dag fra mandag til torsdag.

For at gøre det mere Corona-venligt at få deltagerne ud fra et hold og ind på det næste, så har jeg lagt en pause på 30 minutter ind mellem hold 1 og hold 2 på de enkelte dage. 

Dvs hold 1 er hver dag fra 17.00-18.00 og hold 2 hver dag fra 18.30-19.30.

image.png

Jeg ved godt, at det kan være træls for dem, der har kørt to successive hold. Jeg håber, at det kan imødegås ved at lægge lidt mere belastning på, så man får det samme udbytte allerede efter 60 minutter.

Mundbind:

Udover over reduktionen i holdstørrelsen er der også blevet krav om anvendelse af mundbind. 

Kravet gælder dog “kun” fra ankomst i hallen til omklædningsrum (eller spinningslokalet, hvis man ikke benytter omklædning) og vice versa. 

Den hidtidige opfordring om afspritning både før og efter gælder fortsat. 

Og – ikke mindst, hvis man har den mindste fornemmelse af, at man kan være smittet, så skal man blive væk indtil, der foreligger en negativ corona-test.

Jeg er helt klar over, at nogle har tilmeldt sig under andre præmisser, men jeg håber, at der er forståelse for, at vi er nødt til løbende at tilpasse os de vilkår, som vi underlægges fra officiel side.

God spinning

Ingen kommentarer

Tilføj din kommentar